sep
13

TV Guide DR 2



DR 2, d. 13. september 2010

14.00
Danskernes Akademi: Slaverne & Beton i byggeri & Nanoteknologi 
Danmark forbød handel med slaver i 1792. Det var en stor og kontroversiel beslutning. Akademiet ser også på brugen af beton i moderne byggeri og på hvad nanoteknologi egentligt er.
14.01
Slaver og tropekolonier 
I 1792 besluttede Danmark som den første slavehandlende nation at forbyde menneske-transporterne fra Afrika til Vestindien under Dannebrog. Ophævelsen af slavehandelen er et af punkterne i den officielle danske historiekanon.
14.20
Søvej til helvede 
I programmet følger vi slavernes spor over Atlanterhavet og især det danske slaveskib "Fredensborg", der forliste efter en dramatisk rejse på trekantruten fra Danmark til Afrika og Vestindien. Sendt første gang 29.11.01.
14.50
Nye muligheder i beton 
Hvordan sparer man 70% af betonen i en konstruktion, samtidig med at man beholder den samme styrke og får langt mere spændende former? Svaret er topologi-optimering, der er en helt ny måde at arbejde med betonkonstruktioner på. Ingeniør Per Dombernowski og Arkitekt Asbjørn Søndergaard fra Arkitektskolen i Århus fortæller om arbejdet med og mulighederne i den nye proces.
15.10
Revolution i beton på vej 
Der er nye tider på vej i bygge- og boligbranchen. Det er slut med kedeligt betonbyggeri. Fremtidens huse og boligblokke bliver unikke arkitektoniske perler - opført i beton. En helt ny teknologi med robotter gør det muligt at forme betonelementer i nærmest hvilken som helst form , og det til en pris hvor helt almindelige nybyggere kan være med.
15.30
Nanoteknologi - og naturens eget design 
En nano betyder en milliardtedel af en enhed. Til sammenligning er en fodbold er lige så meget større end en nanometer, som jorden er større end fodbolden. Ph.d. studerende Peter Nielsen fra Syddansk Universitet viser hvad nanoteknologi er og hvad det kan bruges til.
15.50
Hej! 
Professor Vincent F. Hendrics fra Københavns Universitet fortæller hvad det betyder, at "God dag!" og "Farvel" er blevet til "Hej!!
16.05
Kaptajn James Cook Australsk dokumentarserie fra 2007.
Originaltitel: Captain Cook: Obsession and Discovery James Cook blev født i 1728 og voksede op i Yorkshire som søn af en landarbejder, men den kvikke dreng fik hjælp af den lokale herremand til at gå i skole og senere til at komme i lære i handelsflåden, hvor han hurtigt steg i graderne. Da James Cook fik tilbudt sin egen kommando, valgte han i 1755 i stedet at starte fra bunden igen i Royal Navy. Storbritannien oprustede til Syvårskrigen mod Frankrig, og chancen for forfremmelser var langt større i krig end i fredstid. Cook blev sendt til Canada, og her blev mødet med Samuel Holland og et målebord afgørende for Cooks karriere. Cooks bemærkelsesværdige evner som navigatør og korttegner blev bemærket af både flådeledelsen og det ærværdige Videnskabernes Selskab, og i 1766 blev Cook hyret til den første store opdagelsesrejse til Stillehavet på det gode skib Endeavour. 2. del sendes i morgen.
17.00
Deadline 17:00 
Deadline 17:00 er aftenens første nyhedsudsendelse. Udsendelsen giver et fyldigt overblik over dagens nyheder. Deadline 17:00 har særlig fokus på politik, sundhed og kultur. Vært: Jesper Larsen.
17.30
Kommissær Wycliffe Engelsk krimiserie fra 1995.
Originaltitel: Wycliffe John Bonetti afsoner en livstidsdom for dobbeltmordet på sin kone og hendes elskerinde. Nu er han undsluppet fra fængslet med hjælp fra sin besøgsveninde, keramikeren Jane Hardy. Wycliffe kaster sig ud i et kapløb med tiden for at pågribe Bonetti, men sagen er mere kompleks end først antaget.
18.20
The Daily Show Emmy-belønnet amerikansk satireshow.
Studieværten Jon Stewart og hans hold af knivskarpe korrespondenter og krasse kommentatorer kaster et satirisk blik på døgnets politiske begivenheder.
18.40
Sænkningen af Royal Oak Engelsk dokumentarprogram fra 2008.
Originaltitel: The Sinking of the Royal Oak Den 13. oktober 1939 blev det britiske slagskib Royal Oak sænket i havnen i Scapa Flow på Orkneyøerne. Først mente man, at det skyldtes sabotage, men endnu mere pinligt viste det sig at være en tysk ubåd, der i en mesterlig manøvre havde sneget sig ind i den lukkede havn. Af de 1234 ombordværende på Royal Oak døde 833, hvoraf mange hørte til de yngste sømænd i flåden. Vraget af Royal Oak ligger stadig i havnen i Scapa Flow som et monument over de mange ofre, men udgør nu igen en trussel mod omgivelserne. Royal Oak sank fuld af olie i brændstoftankene, der efter de mange år på bunden af havnen er gennemtæret, så olien begynder at sive ud. Bjærgningshold fra flåden har påtaget sig det vanskelige job med at fjerne olien, men operationen kompliceres yderligere af, at Royal Oak stadig er fuld af ueksploderet ammunition, der i årenes løb er blevet ustabilt og kan risikere at eksplodere ved mindste bevægelse.
19.30
DR2 Udland 
Nyheder, baggrund og perspektiv fra hele verden med interviews fra både ind- og udland.
20.00
DR2 Premiere 
DR2's anmelderpar er tilbage. Filminstruktør Tea Lindeburg og filmlektor Kasper Bering Liisberg giver seerne hver deres mening om alle ugens premierefilm. I denne uge anmelder de bl.a. det lesbiske familiedrama The Kids Are Allright med Anette Bening og Juliane Moore, animationsfilmen Sammys store eventyr og den romantiske komedie Going the Distance med Drew Barrymore. Sendes også 14.09.10.
20.30
Filmperler: Confessions of a Dangerous Mind Amerikansk komediedrama fra 2002.
I midten af 50'erne kæmper Chuck Barris for at slå igennem i den gryende tv-branche, da han kontaktes af en CIA-agent, der tilbyder ham en tjans som lejemorder. Det bliver starten på et usædvanligt dobbeltliv. Chuck bliver berømt og berygtet som manden bag nogle af 60'ernes og 70'ernes mest succesfulde og mest udskældte tv-shows. Samtidig bliver han med jævne mellemrum kaldt på tophemmelig mission som freelance-snigmorder for CIA. Chuck Barris: Sam Rockwell. Penny: Drew Barrymore. Jim Byrd: George Clooney. Patricia: Julia Roberts. Keeler: Rutger Hauer. Manuskript: Charlie Kaufman efter Chuck Barris' selvbiografi. Instruktion: George Clooney.
22.30
Deadline Nyheder, baggrund, debat og perspektiv.
Vært: Adam Holm. Mere om aftenens program på
23.00
1800 tallet på vrangen Revolutionsdrømme, realisme og dobbeltmoral, 1880-1890.
Revolutionen lurer lige om hjørnet. Både i Politiken, politikken og i kunsten. Romantikken er lagt i graven. Nu skal det handle om samfundets skyggesider! Forfatteren Henrik Pontoppidan fører an. Han stiller skarpt på elendighed, råddenskab og hykleri. På Skagen er der gang i malerpenslerne. Her lever bohemer, kunstmalere og digtere det søde liv. Imens er demokratiet sat ud af funktion. Kunstnere og intellektuelle blander sig i samfundsdebatten - blandt andet i den nye kulturradikale avis Politiken. Ikke mindst sædelighedsfejden sætter sindene i kog: kvinders seksualitet og samfundets dobbeltmoral diskuteres nu offentligt! Vært og tilrettelægger: Liv Thomsen. Sendt første gang 29.04.07
23.40
The Daily Show - ugen der gik Emmy-belønnet amerikansk satireshow.
Studieværten Jon Stewart og hans hold af knivskarpe korrespondenter og krasse kommentatorer kaster et satirisk blik på ugens politiske begivenheder i denne særlige internationale udgave af programmet.
00.00
Kontoret i Indien Engelsk dokumentarserie fra 2007.
Originaltitel: Office Tigers Hvad betyder hæderlighed og ubestikkelighed for ansatte i Tigers. For den administrerende direktør, Joe, betyder det konservative familieværdier. Derfor elsker han Chennai, og derfor beder han de ansatte om at lukke øjnene under kærlighedsscenerne i biografen. 3. del sendes næste tirsdag.
00.30
DR2 Udland 
Nyheder, baggrund og perspektiv fra hele verden med interviews fra både ind- og udland.
01.00
Deadline 2. sektion 
2.sektion er Deadlines søndagstillæg, hvor Jes Stein Pedersen søger ind til kernen i den aktuelle værdidebat. Sendt første gang 12.09.10.
01.30
Godnat