aug
07

TV Guide DR 2



DR 2, d. 7. august 2010

14.15
Så er det sommer i Grønland  
15.30
Dokumania: Mord en søndag morgen Fransk Oscarbelønnet dokumentarfilm fra 2001.
Originaltitel: Murder On a Sunday Morning/Un coupable idéal I maj 2000 bliver den 65-årige Mary Ann Stephens fra Georgia, skudt og dræbt af en sort mand i Jacksonville i Florida. For at forhindre mordet i at skræmme turisterne, er politiet ivrige efter at finde den skyldige hurtigt og samler derfor den første den bedste sorte mand op som mistænkt. Den 15-årige Brendon Butler er en usikker gymnasieelev, og da han både bliver udpeget af den sørgende enkemand og udsættes for et voldsomt forhør, tilstår han. Butlers skarpe beskikkede forsvarer, Pat McGuinness, mener, at anklagerens sag stinker og skaber et forsvar for Butler, der vil gå over i retshistorien. Instruktøren Jean-Xavier de Lestrade var i Jacksonville, da sagen mod Butler brød løs og fik et persongalleri forærende, der var en John Grisham-roman værdig i den kæderygende, pågående og eminent dygtige McGuinness, den sky skoledreng og politimanden, der er ligeglad med retfærdigheden og bare vil have sagen afsluttet.
17.20
Menneskets opståen "Arternes kamp" Amerikansk dokumentarserie fra 2002.
Originaltitel: Evolution Evolutionære ændringer er drevet frem gennem arternes indbyrdes konkurrence, men især gennem gensidig påvirkning og samarbejde. Den udvikling har gjort mennesket større, stærkere og klogere. I dag har mennesket kun en slags rovdyr at frygte, bakterier og mikroorganismer, der angriber indefra og giver sygdomme. Den kamp er vi til gengæld ved at tabe. Men måske kan vi lære at arbejde med evolutionen i stedet for mod den.
18.20
Moderne klassikere: In Da Club - 50 Cent 
Et nedslag en af rappens største succeshistorier - hittet "In Da Club". Et mordforsøg, Eminems ønske om skabe en rap-superhelt og en ny generations hunger efter en fødselsdagssang, er vigtige brikker i historien om "In Da Club", som har hærget verdens dansegulve siden 2003. Et hit som sender gangsteren 50 Cent til toppen af poppen. Mød 50 Cent aka Curtis Jackson og hør historien om rappen, som sendte ham ind i musikhistorien, fra hans egen mund. Sendt første gang 06.08.10.
18.50
Store danskere - Poul Reumert 
Poul Reumert var "kongen" af det Kongelige Teater i det 20. århundrede. Han var ven med landets regent, og kendt af alle danskere. Men han havde måttet kæmpe for sit gennembrud. Han arbejdede altid, og ligegyldig hvad der var sket privat, så stod han på scenen. Poul Reumert stillede strenge krav både til sig selv og alle andre. Men i sit tredje og sidste ægteskab med den unge og smukke islænding Anna Borg, viste han en anderledes kærlig side. Poul Reumert havde mange titler, men mest stolt var han når han blev kaldt Islands svigersøn. Tilrettelæggelse: Lone Leegaard. Sendt første gang 21.10.07
19.30
Drivhusdrømme 
Mange drømmer om deres drivhus som et frodigt glasparadis, hvor de kan trodse det kølige danske klima og pusle med planter eller nyde en kop kaffe fra tidlig forår til sent efterår. Blandt dem er nybyggerparret, Helle og Lars, der netop er blevet færdige med deres helt nye drivhus og nu skal i gang med at indrette det - med både hygge og planter. Det historiske besøg er i Botanisk Have i København, hvor Palmehuset er ramme om nogle af de mest eksotiske og spændende planter i Danmark, hjemtaget under kolonitidens udforskning af fjerne egne af verden. Og drivhusnørden Claus Dalby viser, hvordan han får sine ærteblomster til at vokse ind i himlen. Sendt første gang 03.05.09.
20.00
Svinkløv 
I mere end hundrede år har badehotellerne haft en næsten magisk tiltrækning på os. I første række ligger de og lokker med løfter om forkælelse, nydelse og romantik. Anne Hjernø - kendt fra 'Annemad' - og Anders Agger - der lavede 'Kongehuset indefra" - besøger fire fantastiske badehoteller og fortæller historierne om dengang, nu og håbet for fremtiden. Og så laver Anne og badehotellernes passionerede kokke mad, der smager af dansk sommer, når den er bedst. Med Vesterhavet i forhaven ligger Danmarks mest sagnomspundne og eftertragtede badehotel. Bare navnet Svinkløv får tænderne til at løbe i vand hos gourmander og stressede danskere til at sukke af længsel. På Svinkløv badehotel er mobiltelefoner forbudt, der er 8 kilometer til nærmeste grillbar, og fjernsyn skal man kigge langt efter. Mens tiden står stille, står de gode historier i kø for at blive fortalt af ejer, stamgæster, naboer og en kendt rockguitarist, der bruger klitterne som øvelokale. Sendes også 8.08.10.
22.00
Danske Vidundere: Fur 
Nord for Salling og midt i Limfjorden ligger Fur, og det er her Ann Marker og Danske Vidundere denne gang rejser til. Øen er verdensberømt for sit molér, der er skabt for 55 millioner år siden, og som man i dag graver op og forarbejder til blandt andet kattegrus. Øens museumsdirektør Bo Pagh Schultz tager os med ud i landet, og viser, hvordan man finder flotte fossiler. Han demonstrerer, hvordan kæmpemæssige vulkaner i tidernes morgen har lagt kloden øde, og hvordan man kan se disse askelag som sorte og grå striber i de foldede lag af molér på Fur. Ann Marker tager også på fjorden sammen med Jørgen Sørensen, der har været muslingefisker på Fur i mere end 30 år - og sammen drager de ud for at se, om de er heldige at få de blå muslinger i nettet. Sendt første gang 31.07.07 Sendes også 08.08.10
22.30
Deadline Nyheder, baggrund, debat og perspektiv.
Vært: Adam Holm. Mere om aftenens program på
22.50
Hjerter Fransk drama fra 2006.
Originaltitel: Coeurs I Paris forsøger seks mennesker at bryde ud af deres ensomhed. Ejendomsmægleren Thierry arbejder på at finde en lejlighed til sine kunder Nicole og Dan, hvis forhold synger på sidste vers. Thierrys søster Gaëlle forsøger at finde kærligheden ved hjælp af kontaktannoncer, mens Thierry selv har et godt øje til sin kønne, men meget religiøse kollega Charlotte. Filmen indbragte nybølge-veteranen Alain Resnais Venedig-festivalens pris for bedste instruktion. Thierry: André Dussollier. Gaëlle: Isabelle Carré. Nicole: Laura Morante. Manuskript: Jean-Michel Ribes efter skuespil af Alan Ayckbourn. Instruktion: Alain Resnais.
00.50
Nash Bridges Amerikansk krimiserie fra 2000.
To mænd i en bil bliver beskudt. Den ene overlever og udpeger Hector Rodriguez som gerningsmanden. Det lykkes Nash at pågribe Rodriguez, men snart begynder tvivlen at nage. Har han sat den forkerte mand bag tremmer?
01.35
Godnat